Side 1.1

Om StartDansk

Formålet med StartDansk er at tilbyde kursister på sprogcentrenes Danskuddannelse 1, modul 1 og 2, et relevant, enkelt og voksenrelateret it-materiale, som

  • gør det motiverende at lære dansk
  • har et autentisk og umiddelbart brugbart indhold
  • giver kursisterne mulighed for at arbejde med sproget på egen hånd
  • støtter udviklingen af digitale færdigheder StartDansk kan tilgås fra computer, tablets og smartphones.

Det består dels af en kursistsektion, der giver kursisterne mulighed for at arbejde selvstændigt med sprogtilegnelsen, dels af en lærersektion med inspiration til supplerende klasseaktiviteter. Formålet med disse er dels at sikre, at det, kursisterne har tilegnet sig via kursistsektionens materiale, rodfæstes, dels at det sættes i direkte relation til kursisternes liv. Endelig er tanken, at aktiviteterne skal give mulighed for udvidet og mere fleksibel brug af digitale medier.

StartDansk er udarbejdet i et samarbejde mellem Sprogskolen Kolding og VIFIN med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Kontakt

StartDansk er gjort tilgængelig 29. september 2016.

Frem til 1. marts 2017 modtager vi gerne feedback i forhold til evt. forbedringsmuligheder. Vi vil så efter 1. marts 2017 samle op på denne feedback og udbedre i det omfang, vi har ressourcer til det.

Ønsker du at give feedback på StartDansk, eller oplever du tekniske problemer eller deciderede fejl i systemet, så kontakt gerne:

Anne Charlotte Petersen

anchp@vejle.dk